AB forening renoveres

Renovering af Andelsboligforening i Ole Suhrs Gade

Bestyrelsen i Andelsforeningen havde bestilt og fået en tilstandsrapport om bygningens tilstand udført af en ingeniør. Med den i hånden kontaktede andelsboligforeningens projektansvarlige Janus Scheller i efteråret 2007 blandt andet Fugekrads for at få et tilbud på arbejdet, der var en komplet facaderenovering.

En reel samarbejdspartner fra start

”Jeg havde fra starten af besluttet at teste Fugekrads´ byggeleders faglige kompetence ved spørge ind til hans vurdering af bygningens tilstand, selvom jeg i forvejen kendte svaret fra tilstandsrapporten. Det stod dog hurtigt klart, at byggelederen ikke blot vidste, hvad han talte om, men også at han kunne skelne mellem, hvad der alene er kosmetiske forbedringer og hvad der er reelle forbedringer, der styrker bygningen og løfter værdien. Med byggelederen som faglig rådgiver udarbejdet vi i fællesskab en opgavebeskrivelse, hvor vi fokuserede på reelle forbedringer frem for de kosmetiske. Takket være det, opnåede vi store besparelser i forhold til det oprindelige projekt og dermed en mindre husleje.

Da stilladset var kommet op, gik det smertefrit og utrolig hurtigt, for de havde sat mange mand på og allerede efter cirka en uge, var de færdige med fugearbejdet. Færre arbejdsdage og færre stilladsdage gav jo færre gener for os, der bor her” fortæller Janus Scheller.

Vigtigt at være tryg

”Med nye firmaer kan man godt være utryg – særligt når det er et firma, der anvender en udenlandsk underentreprenør. I foreningen havde vi dog besluttet, at det vigtigste var, at det var en dansk entreprenør, som vi indgik en kontrakt med, og som derfor skulle stå inde for kvaliteten, materialerne og sikkerheden. Allerede fra den første dialog fik vi indtryk af, at de var helt reelle. Og det gælder hele vejen igennem fra tilbudet blev afgivet til den sidste gennemgang af kvaliteten. Undervejs opstod der naturligt nogle ekstrating – det er først når man kommer tæt på i 3. sals højde at man kan se alt – men også her blev der lyttet til vores interesser og de fagligt og økonomisk bedste løsninger blev i fællesskab udvalgt” uddyber Janus Scheller.

Tilfredse beboere

”Beboerne har været tilfredse med arbejdet – vi har oplevet, at der har været styr på alt undervejs, at tidsrammen ikke er skredet og at de indgåede aftaler er blevet overholdt. Vi har faktisk været så glade for arbejdet, at vi gerne hyrer dem igen til et andet projekt” siger Janus afsluttende.

Se forskellen på før og efter renoveringen:

Udskiftning af fuger
Bygningen før facaderenovering
Udskiftning af fuger
Bygningen efter facaderenovering
Udskiftning af fuger
Slidte men smukke vinduespartier
Udskiftning af fuger
Nænsomt renoveret
Udskiftning af fuger
Nærbillede af fuger før renovering
Udskiftning af fuger
Nærbillede af fuger efter renovering
Udskiftning af fuger
Smuk men slidt bygning
Udskiftning af fuger
Fremstår flot igen

Comments are closed.